Aktiviteter og busser

Sociale arrangementer, aktiviteter og ture er en del af hverdagen på Lions Neurocenter.
På Lions Neurocenter har vi fokus på det gode liv og meningsfulde aktiviteter i hverdagen. Der bliver jævnligt, i samarbejde med borgerne, tilrettelagt sociale aktiviteter, enten i afdelingen eller for hele huset, hvor pårørende også kan deltage. Nogle gange arrangeres der også ture ud af huset, som beboere kan deltage i. Vi har mange gode tilbagevendende traditioner, såsom juletræspyntning, julemarked og sommerfest, som blandt andet arrangeres af vores Venskabsforening.

Gæster er altid velkomne på Lions Neurocenter. Vi opfordrer til besøg og socialt samvær, da det er vigtigt at vedligeholde kontakten til sit netværk, når man bor i et botilbud.

Lån af transportmidler og lokaler
Borgere og pårørende har mulighed for at booke og låne vores handicapbus/-bil og dobbeltcykler uden omkostning. Man kan også låne lokaler til afholdelse af fødselsdage, mærkedage eller andre sociale aktiviteter med familie og venner. Henvendelse til personalet for bookning.
1. Mere information

Aktivitets- og samværstilbuddet og Venskabsforeningen driver en stor del af de fælles, sociale aktiviteter. Filmaftener, koncerter, udflugter, forskellige fester og arrangementer i julemåneden går igen. Herudover hjælper vi beboerne med at udfolde deres egne sociale interesser. Ofte i samarbejde med de pårørende.

Løvebrølet er vores eget beboerblad. Det udkommer ca. hver anden måned.

Læs mere om kommende aktiviteter under Venskabsforeningen.

Om Venskabsforeningen

Aktive pårørende stiftede Venskabsforeningen i 2005. Foreningen arrangerer og medvirker ved kulturelle og sociale arrangementer.
læs mere

Om hjerneskade og begreber

Erhvervet hjerneskade, også kaldet en senhjerneskade, er en skade på hjernen, som opstår på grund af sygdomme eller ulykker.
læs mere