I 2020 flyttede hun til København sammen med sin daværende mand. Midt i corona‑pandemien – og med en politisk udvikling i USA, hun ikke brød sig om – ville familien tilbage til Skandinavien.

Flytningen faldt samtidig med afslutningen på et dysfunktionelt ægteskab, som havde præget en stor del af Victorias voksne liv. Set i bakspejlet oplever hun, at perioden med eksmanden også havde betydning for hendes sygdom og samlede livssituation.

Kort efter flytningen blev parret separeret, og Victoria flyttede alene i en lejlighed i København. Den tid beskriver hun som både ny og livgivende:

“Jeg var så glad og boede i den fedeste lejlighed. Jeg stod alene for første gang – og det var så fedt.”

Men et år senere ændrede hendes liv sig brat.

Et fald og en blødning

I juni 2022 var Victoria i Palads‑biografen sammen med sin datter. På vej ned ad trappen gled hun i sine sommersandaler, faldt og slog hovedet så alvorligt, at der opstod en hjerneblødning. På Rigshospitalet viste scanninger desuden, at hun tidligere havde haft en mindre blodprop, hvilket måske havde påvirket hendes balance, før faldet.

Victoria husker kun brudstykker af forløbet – mest gennem det, andre har fortalt hende, og det, hun har læst i sin journal.

Efter operation og indlæggelse blev hun overført til Neurorehabilitering København. Her vurderede fagpersonerne, at hun havde behov for yderligere rehabilitering, selvom Victoria selv havde svært ved at forstå det.

En kompleks situation – ikke kun på grund af skaden

Da Victoria blev visiteret til Lions Neurocenter, var hun ikke begejstret.

“Jeg havde ikke lyst til at komme videre på Lions. Jeg ville hjem til min lejlighed.”

Men fagpersonerne vurderede,at hun havde brug for et længere forløb – ikke kun på grund af hjerneskaden,men også fordi hendes livssituation samlet set var præget af flere samtidige udfordringer. Blandt andet var hun midt i en skilsmisse, hun havde alkoholproblemer, manglende sygdomsindsigt som følge af hjerneskaden og stod uden indtægt.

Når Victoria ser tilbage på forløbet på Lions, giver forløbet mening:

“Der var flere ting i mit liv, som skulle falde på plads samtidig. Det handlede ikke kun om hjerneskaden, men også om alt det andet, der fulgte med.”

Et vendepunkt: At tage imod feedback

Selvom Victoria i starten havde svært ved at se sine egne begrænsninger, ændrede noget sig efter hendes ankomst til Lions Neurocenter. Der blev arbejdet med alkoholproblematikkerne og de omkringliggende udfordringer, og hun begyndte aktivt at efterspørge feedback og tage imod den.

“Jeg tror, det er fordi jeg hele livet har været vant til at tilpasse mig. Hvis nogen sagde noget, så lyttede jeg – også selv om det var svært.”

Hendes terapeuter peger netop på dette som en af hovedårsagerne til hendes fremskridt.

Tre år på Lions – træning, struktur og ny indsigt

Victoria var på Lions Neurocenter i tre år. Hjerneskaden har påvirket pandelapperne og dermed hendes eksekutive funktioner som planlægning, struktur, overblik og mentalt tempo.

På Lions har Victoria deltaget i mange forskellige typer træning og indsatser, bl.a. balancetræning, strategier til at håndtere hverdagen og til at færdes i trafikken samt ergoterapeutiske øvelser, der lærte hende, at opgaver tog længere tid, end hun troede.

“Jeg sagde engang til en ergoterapeut, at det ville tage mig 45 minutter at lave aftensmad, men det tog 1,5 time. Nu ved jeg det. Ting tager længere tid for mig – men jeg kommer i mål.”

Der blev også arbejdet intensivt med energiforvaltning, som i dag er et af hendes vigtigste redskaber,fordi hjernetrætheden stadig er en stor udfordring.

“Energiforvaltninger min største udfordring. Jeg tror altid, jeg kan alt.”

Samtidig blev der skabt ro omkring tidligere psykosociale problemer – både i relation til alkohol, økonomi og skilsmisse, og hun fik anvist en ny bolig af kommunen.

Hverdagen i egen bolig i Valby

I dag bor Victoria i sin egen lejlighed ved Ålholm i Valby sammen med sin datter. Hun klarer hverdagen stort set selv, men har en hjemmevejleder én gang om ugen. Sammen gennemgår de mails, kalender og opgaver, så der ikke opstår fejl eller misforståelser i en hverdag med nedsat overblik og mental energi.

Hun bruger stadig de strategier, hun lærte på Lions, og vender tilbage til sit energiforvaltningsdokument, når hun er i tvivl.

“Jeg har lært, at hvis jeg har haft en hård dag, så tager jeg fri dagen efter.”

Et nyt skridt: Ressourceforløb og gruppepraktik

Victoria er nu i et ressourceforløb i jobcentret og er begyndt i gruppepraktik i InZhape, et kvindetræningscenter på Nørrebro. To gange om ugen er hun der – den ene dag med administrative opgaver, den anden med holistiske aktiviteter og undervisning.

“Målet er at finde ud af, hvor mange timer jeg kan klare – og hvordan.”

Efter hver dag skriver hun noter, så hun kan følge sin udvikling og opdage mønstre. Håbet er på sigt at finde et job eller fleksjob med et timeantal, der passer til hendes ressourcer, så hun kan forsørge sig selv og sine døtre.

My new normal

Når Victoria ser tilbage, er hun glad for det, hun har lært.

“Jeg har lært, at jeg ikke kan ting hurtigt, men at jeg godt kan klare det. Jeg ville ikke have haft et velfungerende liv uden alt det, jeg lærte på Lions.”

Hun kalder sin nuværende situation “My new normal” eller “Victoria version 2.0” – en ny måde at leve og forstå sig selv på.

Et budskab til andre i samme situation

“Hvis man får muligheden for at komme til Lions, skal man tage den. Man skal være åben. Og det skal nok blive bedre.”

Og som hun selv siger:

“Jeg har hele tiden tænkt, at det er klart, at det bliver godt. Hvordan det end bliver, så bliver det bra. Og det gjorde det.”

‍